Sømandstrøje, sømandssweater eller sømandsstrik – en klassiker for alle!
Der findes et hav af forskellige typer sømandstrøjer, sømandssweatre og sømandsstrik, og gennem århundreder er de gået fra at være en uundværlig beklædningsgenstand til en ikonisk og modefølsom del af snart sagt enhver mand og kvindes garderobe.
Og i 2020 landede den første danskstrikkede og dansksyede sømandstrøje fra LYNÆS denmark. Vi kalder den LYNÆSsweateren, og den er skabt til dig, der elsker det danske vejr, men også er ret vild med at holde varmen.
Ulden er tysk, men enhver forarbejdning af sweateren foregår i Danmark. Mere bestemt Sunds tæt på Herning.
Designet og inspireret af søens folk
Sømandstrøjer og sømandsstrik har været i århundreder været en del af beklædningen for fiskere og sømænd verden rundt. Og designet på LYNÆSsweateren er da også kraftigt inspireret af dem, og de lokale og nationale mønstre, der var på de helt gamle sweatre.
Konkret er mønstret med bølger og bobler på vores sweater motiveret af den såkaldte Guernsey-sweater. En Guernsey-sweater er en simpel sweater, hvor for- og bagside er strikket ens. Og den kan altså vende begge veje så at sige.
Mønstrene på Guernsey-sweateren er unikke ud fra hvilket fiskerleje, den enkelte fisker kom fra. Det er selvfølgelig charmerende, men havde også en ubehagelig og nødvendig funktion: Hvis en fisker faldt over bord, druknede og lå i vandet længe, var det muligt at identificere ham via mønstret på hans sweater.
LYNÆSsweateren har en egentlig forside og bagside, så der ligner den ikke Guernseysweateren. Til gengæld har den sit eget unikke mønster nemlig to gange tre bølger mellem boblerne. Og så er den Made in Denmark.
Uld er det optimale materiale til sømandstrøjer
Der er selvfølgelig masser af gode grunde til at de originale sømandstrøjer og sweatre var strikket i uld. For det første var det det materiale, man havde mest af og som var billigst tilbage i tiden.
Heldigvis er uld også et optimalt materiale til at have på på søen og havet. Det har nemlig mange kvaliteter: Uld er enormt slidstærkt, og en sømandstrøje kan derfor bogstavelig talt gå i arv i generationer. Hvilket den da også gjorde tidligere, og måske også den dag i dag.
Sømandstrøjer i bomuld og merinould
De første sømandssweatre fra LYNÆS blev taget rigtig godt imod. Faktisk blev de udsolgt på 14 dage i december 2020. Heldigvis er verden hverken løbet tør for uld eller gode danske strikkemaskiner, og derfor er der en ny sending LYNÆSsweatere på vej.
Og mere til.
I samme ombæring har vi nemlig bestilt en udgave i merinould – til dem der ikke kan klare nogen som helst uld, der kradser (en lille smule!). Den bløde udgave er en smule dyrere simpelthen fordi ulden er dyrere. Merinould er fra merino-fåret, og den uld er særligt blød og fin. Derfor bruges merinould ofte også til undertøj og babytøj.
Udover en blødereudgave af LYNÆSsweateren har vi også designet en udgave af den såkaldte Breton-sweater eller sømandstrøje.
Den stribede sømandstrøje som alle sejlere kender og elsker. Den er med knapper på skuldrene og er i 100 procent økologisk bomuld. Den er i navyblå med hvide striber, og den er også strikket i Sunds.
Sømandstrøjer, sømandssweatere og sømandsstrik er på lager igen.