Få repareret dit kiteudstyr i Lynæs
Ejerne af Lynæs Kiterepair er to meget passionerede kitesurfere, der begge har valgt at flytte til Lynæs for at udnytte de fremragende kitesurf forhold ved Isefjordens udmunding i Kattegat.
”Vi har begge på den anden side af 150 surfdage om året” fortæller den ene ejer, Kim, ”så man kan roligt sige vi går op i kitesurfing – det er nærmest en livsstil. Og inden for en radius af 10 km, har vi surfspots der dækker alle vindretninger og både bølger og fladt vand – det er perfekt” griner Kim.
Det betyder også at de to ejere, Søren og Kim, kender fornemmelsen, når ens kite er defekt. Det var netop det, der fik dem i gang med Lynæs Kiterepair. De var godt trætte af, at man ikke kunne få repareret kitesurfing udstyr i Nordsjælland, men var tvunget til at køre til København hver gang uheldet var ude. Og ikke kun én gang, men også for at hente.
Desuden var ekspeditionstiden på reparationen ofte lang og som kitesurfer ved man, at der ikke er noget værre end at stå på stranden i blæsevejr, mens udstyret er til reparation.
Hurtig reparation
Så netop lokal tilstedeværelse og hurtige reparationer er det, der kendetegner Lynæs Kiterepair. ”Får vi udstyret til reparation inden kl. 17, har vi normalt reparationen færdig og til afhentning næste dag, hvis vi har de nødvendige reservedele” siger Søren. Og det er noget der passer kitesurferne i Nordsjælland – for de vil gerne være 100% klar til næste blæsevejr.
Selvom Lynæs Kiterepair blot har to år på bagen, er andre end de lokale begyndt at få øjnene op for de hurtige reparationer i Lynæs. Det betyder at flere og flere sender deres kites til reparation hos Lynæs Kiterepair med GLS, ligesom det også er muligt at indlevere sine kites hos både Lynæs denmark i Dogville og Surfcenteret i Lynæs.
Lynæs Kiterepair er lige nu en bibeskæftigelse for Søren og Kim, men de håber det kan vokse til mere.
De forsøger løbende at udvide forretningen til at kunne klare andre typer reparationer som for eksempel Wing, Windsurf, men også telte og bådpresenninger. Desuden tilbyder de nu også kiteundervising samt kitesurfing-fotosessions og de arbejder på at få etableret en webshop, hvor de vil sælge kitesurfudstyr.
Følg Lynæs Kiterepair på forskellige medier her.