Bumbags syet af aflagte surferfrakker og andet godt
De her bumbags eller bæltetasker er syet i ‘down town Lynæs’ af kasserede surferfrakker fra Klitmøller Rig Wear, brugte LYNÆS-sweatre, brugt arbejdstøj og andre gode og solide stykker beklædning.
Både surffrakker og andet tøj har aftjent deres ‘værnepligt’ i vind og vejr, eller er 2. sortering på grund af produktionsfejl.
Uanset hvad, er vores bumbags, der er lavet i samarbejde med Velvetnoon, mere cool end en dybfrossen pølsemix og lige til tage på. Og så er de fannerme gode for klimaet.